Siden vi igen er ude på gaden for at filme vores nye video, møder vi igen alle mulige mennesker, hvis meninger om at stå på skateboard er ret interessante!

En stor misforståelse er, at det at stå på skateboard er så farligt for andre forbipasserende. Set i forhold er ens egen risiko selvfølgelig meget højere. Hvor tit er der nogen, der har vrikket om på skateboard? Og set i forhold til, hvor tit jeg har oplevet, at en forbipasserende virkelig kom til skade... Hmm... Det er nok noget i stil med antallet af tilskadekomne i fly i forhold til motorcyklister. Så det punkt stryger vi lige. Vi passer på vores medmennesker, og det er helt sikkert meget farligere for os end for dem...

En anden anklage er forstyrrelse af roen! Altså for det første bor vi i en by. En by er larmende om dagen og har mange, mange ulemper. Jeg indånder udstødningen fra fremmedes biler, jeg hører mine naboers samtaler, jeg hører larmen fra barerne, men jeg kan godt lide at bo i byen. Jeg vil nemlig opleve noget. Og om dagen burde et vist larmniveau godt kunne tåles. Især fordi det ikke er hele dagen, når man lige kort filmer et trick foran et hus.

Punkt 3 er så selvfølgelig hærværket!
Og her begynder et svært spørgsmål, som vi slås med dagligt. Grundlæggende skal det siges, at der for det meste går relativt lidt i stykker (i hvert fald så det ikke længere fungerer). Maling og snavs kan der selvfølgelig komme. Voks kan man også se. Men mange spots, der så i en periode ikke bliver skatet, er efter et par uger tilbage i den gamle tilstand. I hvert fald når det drejer sig om sten.
Men den egentlige pointe er, at vi skateboardere jo ikke selv vil ødelægge spotsene, men kun vil gøre urbant terræn brugbart.
Mange arkitekter og kunstnere glæder sig endda over den anderledes brug af deres byggerier. Også mindesmærker og pladser, der ellers ofte ligger ubrugte hen, får på den måde en helt anden betydning for de unge og får endda ofte meget mere medieopmærksomhed, hvilket måske ligefrem tjener det egentlige formål. Nemlig erindringen og hyldesten.

Men hvorfor kommer det overhovedet til sådan en brug, når byernes forvaltninger gør alt for at få skateboarderne væk fra gaden og ind på faste anlæg, hvor de ofte føler sig spærret inde og skilt fra?

At stå på skateboard er selvfølgelig ikke bare en sportsgren. Det naturlige ungdommelige oprør møder en sport, der er styret af kunst, livet og inspiration. Det handler om style, lethed og kreativitet, som hver enkelt skateboarder selv må finde. Derfor må man hele tiden gå nye veje. Man kan ikke altid kun stå på skateboard i en skatepark, en for det meste fastlagt øvebane. Det bliver uendelig kedeligt hele tiden at lave de samme tricks på de samme obstacles der. Man har brug for gadens udfordringer. De forbipasserende, security-folkene, simpelthen friktionen ved det uperfekte spot, der ikke er bygget til skateboarding.
Det er den egentlige udfordring. Kronen på et trick. At man selv kommer videre.
Men hvordan får man det til at gå op med anklagen om hærværk?
Det gør hver skateboarder op med sig selv. Så længe skateparkerne ikke også kan byde på alle de faktorer, er der nok ingen bagdør for vores sport.
Derfor må vi indrette os... og leve med, at vi også af og til kommer til at ødelægge noget ved et uheld.
Heldigvis er der i en by nok frirum, som ikke tilhører nogen enkelt, så det også kan lade sig gøre uden forsætlig ødelæggelse.
Som sagt bliver noget i de fleste tilfælde kun gjort en smule beskidt. Også selvom det måske ikke lige passer almenheden 100 %, men der er mange af den slags ting i et samfund. Dem, der griller og sviner alt til, festaberne, der fylder vores gader med glasskår, bilisterne, der forurener luften og brænder råstoffer af, alle mennesker, der bidrager til klimaopvarmningen osv. osv.
Vi er et samfund, der uden hensyn eller måske kun med ringe hensyn gør mange ting, der skader andre.
Derfor bør vi skateboardere med omtanke vælge, hvad vi virkelig kan og må køre på. Men alligevel er skateboarding en sport, der er værd at supporte. Fra få andre sportsgrene kommer der så mange kreative, som ser verden med andre øjne og så gør den smukkere igen.
Fra få andre sportsgrene kommer der nye modetrends, som forsøder vores liv eller bare får vores bayerske sladrehjerte til at slå hurtigere.
Dermed kommer jeg til øllet. Hvorfor må et bryggeri midt i München brygge øl, så det stinker?
Fordi man må leve med, at det er vores tradition, og sådan skal det også være!
At stå på skateboard gør tolerant og forbereder mange, mange unge på livet.
Hvorom alting er ... Vi vil ikke skade nogen og heller ikke genere nogen, men skateboarding hører til vores kultur, ligesom fodbold for eksempel også gør, og også der må vi leve med bivirkningerne... Fyldte metrotog til stadion, fulde unge der råber, folk der tisser på hjørner osv.
Alt godt har også sine skyggesider.
Man kan ikke ændre alt.
Vi undskylder hermed over for alle, vi generer, og også for det tilfælde, at nogen nogensinde skulle have lidt personlig skade.
Men vi lover at være tolerante og at sige god for meget, der ikke lige er vores egen ting.
Vi forandrer vores samfund en smule og er glade for det!
- Alle vi skateboardere -

Skateboarding for life!